Juleaften for webshop-ejere nærmer sig med hastige skridt. Det er naturligvis ‘Black Friday’ vi taler om. Det amerikanske fænomen med ekstreme tilbud, har for alvor gjort sit indtog i Danmark i de seneste år. Black Friday er som sædvanligt på ‘Thanksgiving’, altså den fjerde torsdag i november måned, hvilket i år er den 23. november.
På Black Friday i 2017 var omsætningen i Danmark, ifølge Nets, på hele 2,117 mia. kr. Dette var en stigning på 5,8% i forhold til året før og tendensen har generelt været stødt stigende, hvis man kigger på tallene fra 2012 til 2017. For enhver webshop-ejer er Black Friday, grundet den enorme omsætning, blevet en dag, hvor der er sat et stort kryds i kalenderen. Det handler om at være klar, så man kan få en bid af kagen.
I dette indlæg vil vi give vores bud på og tips til, hvordan du som webshop-ejer, bedst håndterer og planlægger Black Friday, samt hvordan du lokker kunderne ind i din ‘butik’. Indlægget indeholder idéer, som du kan plukke i som du har lyst, så du kan sammensætte en plan, der passer perfekt til din webshop – og lad os så komme i gang.
Black Friday er en kamp om kundens opmærksomhed
Alle ved at Black Friday er en kæmpe handelsdag. Alle vil have en bid af kagen, og det vil du naturligvis også. Derfor er og bliver det én lang kamp, for at fange kundernes opmærksomhed. Du skal have de potentielle køber til at opdage dine tilbud, blandt de tusindvis af andre tilbud, der vil være på dagen. Du skal i sidste ende også have dem til, at købe produktet hos dig og ikke konkurrenten, men i første omgang skal du have dem til at besøge din webshop.
Du skal have et eller flere ‘Doorbuster’ tilbud
Det leder til det første tip til dig, fordi hvordan får du den potentielle kunde til at besøge din webshop? Et godt våben er, at lave et eller flere så gode tilbud, der får kunderne til at ‘vælte døren ned’ til din butik (her webshop). Dette kaldes også populært for et ‘doorbuster’ tilbud, fordi det i fysiske butikker, bogstaveligt talt, har fået kunderne til at vælte døren ned.
Du skal altså have nogle tilbud, som er så gode, at man ikke kan sige nej til dem. Det vil som oftest være tilbud, som kun findes i lave mængder – blandt andet fordi, du nok ikke vil tjene penge på dem, tværtimod vil du måske tabe penge på dem. Selvom du måske taber penge på de her tilbud, så gør de stadigvæk det de skal – de får kunder til at besøge din webshop. Du skal derfor sørge for, at markedsføre dine ‘doorbuster’ mest muligt gennem de medier, du benytter.
Hele meningen med galskaben er så selvfølgelig, at du skal have de her kunder til at slå til på flere af dine tilbud, og det leder videre til de næste tips.
Kunderne skal købe mere end dit ‘doorbuster’ tilbud
Når først kunden er på besøg i din butik, så skal du skabe mere salg udover dit helt specielle tilbud. Der er generelt en god chance for, at du med nogle andre fornuftige tilbud, vil se kunderne smide lidt ekstra varer i kurven inden de lægger en ordre. Men du kan også selv være med til at påvirke dette. Du kan f.eks. lave tilbud på produkter, som komplementerer det produkt, som du har en stærkt nedsat pris på.
Når kunden hopper på dit ‘doorbuster’ tilbud, så foreslår du med det samme automatisk tilbud på produkter, som passer til det (komplementerer det). Hvis du har bedre margin på de komplementerende tilbud, så kan du på den måde sørge for, at du tjener penge på dit ‘doorbuster’ tilbud.
Der SKAL være en mulighed for at opnå gratis fragt
De fleste webshops idag tilbyder gratis fragt på den ene eller anden måde. De fleste har en fragtgrænse, som når den overskrides, udløser gratis fragt. Det skal du som minimum også have, på din webshop, fordi konkurrenten helt sikker har det og kunderne vil have det.
Fragtgrænsen betyder ligeledes, at det indirekte giver incitament til at købe mere. Dit ‘doorbuster’ tilbud er måske ikke nok til at nå fragtgrænsen, og derfor vil kunden i højere grad lige smide et ekstra produkt eller to i kurven, fordi det at få gratis fragt vejer tungt hos mange.
Skab ‘sense of urgency’ og sælg mere
Sense of urgency er og har i et stykke tid, været et meget populært begreb blandt webshop-ejere. Det handler i bund og grund om, at du sætter lidt pres på dine kunder. Du sørger for at de skal reagere hurtigt, f.eks. på dine tilbud. På Black Friday kan du i høj grad forsøge, at skabe sense of urgency – ja faktisk kan man måske sige, at det er dét hele konceptet er bygget op omkring. Hvis man vil have de bedste tilbud skal man være klar og man skal skynde sig, at reagere på dem, inden de bliver taget af andre.
Det er netop dét du gør, når du laver et ‘doorbuster’ tilbud i en begrænset mængde. Når kunden ser at der kun er 10 stk. tilbage, så er det med at få købt det i en fart, og så har du endnu en ordre i bogen. Der er mange måder at skabe sense of urgency på, så vi vil lige forsøge at give dig et par tips til hvordan du kan gøre det.
Nye tilbud hver time
Skab sense of urgency på Black Friday ved, at åbne for nye tilbud hver time. Det er vigtigt, at du er god til at markedsføre dette, så du sikrer dig at kunderne ved, hvornår de skal sidde klar for at få fat i lige netop det/de tilbud de har udset sig. Det kan være et enkelt godt tilbud hver time eller hvis du har en stor webshop, kan det være at du åbner for tilbud i en ny produktkategori hver time. Dette tvinger desuden kunden til at holde øje med din webshop, fordi mange også har en såkaldt ‘fear of missing out (fomo)’, som vil sige at de for alt i verden ikke må gå glip af noget.
Sæt tidsbegrænsning på dine rabatkoder – og benyt rabatkoder med omtanke
Generelt siger vi, at konkrete tilbud er bedre end én generel rabatkode til hele din side. Det gør vi mest fordi, dine konkrete tilbud er nemmere at forstå og markedsføre til dine kunder, i forhold til hvis du laver et enkelt opslag på Facebook med en ‘blackfriday’ rabatkode, der giver 15% rabat på alt. De konkrete tilbud giver ligeledes dig mere kontrol og mulighed for, at pege kunderne i retning af de produkter, du helst vil sælge.
Men hvis du vil bruge rabatkoder, så er det en rigtig god idé at sætte en tidsbegrænsning på dem og integrere dem i din Black Friday kampagne. Hvis du f.eks. kører med nye tilbud hver time, så kunne ét af dem være en rabatkode, der gav gratis fragt uanset beløb i de næste 60 minutter. Det kunne også være 10% rabat på en bestemt produktkategori i et bestemt tidsrum. Den klassiske 10% rabatkode er en smule kedelig og fanger ikke bestemt meget opmærksomhed på en dag som Black Friday, så det handler om at bruge dem med omtanke. Tidsbegrænsningen gør dem lidt mere spændende og bidrager til at skabe sense of urgency hos kunderne.
Start i god tid og læg en plan for din Black Friday kampagne
Det er i den grad tilladt at tyvstarte sin Black Friday kampagne. Og med tyvstarte mener vi i den forstand, at du starter din promo nogle uger før vi rent faktisk rammer dagen. Hvis du er hurtigt ude kan du nå, at finde plads i kundernes bevidsthed, så de ved at det er din webshop de skal gå til, for lige netop at få det tilbud, de er på jagt efter.
Lav landing pages i god tid – og start markedsføringen af dem tidligt
Du skal opsætte en dedikeret landingsside til din Black Friday kampagne, naturligvis i rigtig Black Friday stil. Her kan du f.eks. have en nedtælling til hvornår det går løs og vise sneak-peaks på dine tilbud, særligt dem der skal få kunderne til at sparke døren ind. Kunderne kender altså allerede på forhånd lidt til dine vanvittigt gode tilbud, og så har du naturligvis gemt et par stykker, som du kan overraske med, når dagen endelig kommer.
Du kan med fordel også bruge dine landingssider til at indsamle e-mails op til Black Friday. Du skal blot sørge for at de tilmeldte, for noget helt unikt ud at være tilmeldt på din liste, det kunne f.eks. være:
- Tidligere adgang til dine tilbud på Black Friday
- En unik (tidsbegrænset) rabatkode
- Gratis fragt
- Et unikt tilbud kun til dem, der er tilmeldt din e-mail liste
- En gratis ting oveni deres første ordre – folk elsker alt der er gratis!
- Og meget andet… Kun fantasien sætter grænserne
Rent teknisk kan du vælge om det skal være alle, der i forvejen er tilmeldt din liste, der skal modtage dette, eller du kan oprette en dedikeret ‘Black Friday’ liste (f.eks. i Mailchimp) til formålet. Hvis du har brug for hjælp til noget af dette, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Planlæg din Black Friday og hav teknikken på plads inden
Det værste der kan ske på Black Friday, er hvis noget går galt. Det er set utallige gange, at en side går ned, fordi serveren overrumples af de mange besøgende, og det er meget frustrerende at skulle rode med det på selve dagen. Så først og fremmest skal du sørge for, at der er styr på hosting-delen, især hvis du forventer mange besøgende.
Derudover så er det vigtigt, at du har styr på at alt andet teknik virker. Hvis du laver noget der på forskellige måder er begrænset, altså f.eks. på tid, mængder eller adgang, så er det vigtigt at disse begrænsninger rent teknisk virker og at du har testet, at alt spiller. Du skal også meget gerne sørge for, at dine tilbud er synlige på din webshop og vises som det første, når man besøger hjemmesiden, så kunderne ikke skal søge for meget efter dem. Du kan altså med fordel lige teste alt teknikken igennem en uge eller to før, det for alvor går løs – så kan du gå Black Friday i møde, med ro i maven.
Planlæg hvornår tingene skal ske
Som afrunding på dette efterhånden lange indlæg, vil vi lige slå et slag for planlægning. Det lyder måske ikke så spændende, men det er vigtigt, og det giver dig overblik og overskud. Hvis du skal stå og pakke dine pakker og sørge for at alt spiller, så er det dejligt at have markedsføringen og tilbuddene planlagt helt ned i detaljen på forhånd.
Helt lav praktisk, så det kan dette blot gøres i Excel, Word eller lignende. Det behøves ikke være den store forkromede løsning, men blot et overblik til dig, så du har styr på hvad der skal ske. Altså kan du f.eks. have en plan for:
- Hvilke tilbud skal du have og hvornår udkommer de hver især (produkt, pris, tidspunkt)?
- Opret dine tilbud i dit webshop system på forhånd
- Hvilke rabatkoder skal du have? Er de tidsbegrænsede (hvor lang tid)?
- Hav alt grafisk materiale designet og klar i korrekt format, så det blot skal uploades
- Hvornår skal de forskellige opslag udkomme og på hvilke medier? Du kan evt. planlægge opslag så de udkommer automatisk
- Facebook, Instagram og Google annoncer
Dette er blot noget af det du kan planlægge på forhånd. Sørg for at din kampagne og alt dit materiale/indhold er klar på forhånd, så der ikke er tvivl om hvad du skal gøre – du får sikkert rigeligt travlt med den normale drift på dagen.
Dette var alt for vores tips og tricks til, hvordan man som webshop-ejer får mest muligt ud af Black Friday. Der er selvfølgelig mange flere metoder og værktøjer som man kan benytte sig af, men vi håber at dette har hjulpet dig lidt i den rigtige retning. Skulle du fortsat være i tvivl, have spørgsmål eller brug for hjælp til noget teknisk eller grafisk, så sidder vi klar til at hjælpe dig.
