Beskrivelse
Udvikling af hjemmeside inkl. 3D visualisering af boliger samt udlejningsstatus
Kunde
Fyrrehusene
Service
Hjemmeside

Fyrrehusene

Fyrrehusene er et moderne boligprojekt i Ørum, placeret mellem Viborg og Randers. Projektet består af 18 energivenlige boliger på minimum 110 m2, opført i en moderne byggestil. Udfordringen var at skabe en hjemmeside, der ikke blot præsenterede projektet, men som aktivt hjalp potentielle lejere med at navigere i de forskellige boligtyper, se aktuel udlejningsstatus samt mulighed for at skrive sig op til en specifik bolig.

Vi valgte WordPress som fundament for at sikre en stabil, brugervenlig og skalerbar løsning. WordPress løsningen muliggør desuden at kunden er 100% selvkørende ift. administration af hjemmesiden og udlejningsstatus på boliger.

For at løfte brugeroplevelsen fra en statisk præsentation til et aktivt udlejningsværktøj, udviklede vi en række specialfunktioner:

3D Boligvælger – Overblik med ét klik
Hjertet i hjemmesiden er den interaktive 3D boligvælger. Her kan interesserede købere visuelt navigere rundt i udstykningen og få et øjeblikkeligt overblik over projektets fremdrift via intuitive farvekoder:

  • Grøn: Ledig
  • Gul: Reserveret
  • Rød: Udlejet

Når en bruger klikker på en specifik bolig, popper en detaljeret visning op med alt fra plantegninger til specifikke informationer om kvadratmeter og værelser.

Intelligent lead-generering
For at minimere friktion i konverteringen, udviklede vi en intelligent kontaktformular. Når en bruger har fundet sin drømmebolig i 3D-vælgeren og klikker videre, vælger formularen automatisk den specifikke adresse (f.eks. Fyrrevej 21). Det betyder, at kunden ikke skal indtaste data to gange, og administrationen præcis ved, hvilken bolig henvendelsen drejer sig om.

Flere cases