CappuVino er ikke bare en café eller en vinbar – det er et hybridkoncept samlet i en foodtruck, hvor atmosfæren skifter fra morgenkaffens ro til aftenens livlige vinoplevelser. Udfordringen var at skabe et logo, der kunne rumme begge identiteter uden at gå på kompromis med enkeltheden.
Kunden ønskede et unikt udtryk, der signalerede både hygge, kvalitet og håndværk. Det var essentielt, at logoet ikke føltes for “stift” eller corporate, men i stedet havde et organisk og indbydende udtryk.
Farvepaletten kombinerer de varme farver fra vin og kaffe: Den dybe bordeauxrøde fra vinen kombineret med de varme, jordbundne kaffenuancer skaber en visuel varme og bidrager til det indbydende udtryk.



