Gastrooplevelser.dk – Geografisk visning af restaurant tilbud
Udviklet med: WordPress, PHP, HTML, CSS, JS & Advanced Custom Fields.
Hjemmesiden samler oplevelser indenfor gastronomi i Danmark, på ét sted, så de besøgende nemt kan finde et godt restaurant tilbud nær dem. Formålet med hjemmesiden er desuden, at skabe et gastronomisk fællesskab med indhold og nyhedsbrev fokuseret på gastronomi i Danmark.
Oplevelserne vises i en generel oversigt, hvor de listes i kolonner og derudover har de hver især en underside, som fortæller mere om oplevelsen og linker videre til udbyderen af denne. Geografi bliver helt naturligt et vigtigt parameter i brugeroplevelsen, da man ofte vil søge oplevelser i sit eget nabolag. I første omgang løste vi dette med et felt, hvor byen kan vælges, hvilket så eksponeres på front-end for hver oplevelse.
Vi var dog fra start af klar over, at dette nok ikke var den bedste løsning på længere sigt. Derfor besluttede vi senere at udvikle et kort, baseret på Google Maps. Hver oplevelse placeres automatisk på kortet ud fra en adresse, som defineres for hver enkelt oplevelse med et custom field (ACF).
Det var dog vigtigt at kortet ikke bare blev en samling af placeringer. Det skulle også indeholde et interaktivt element, så man kunne gå direkte fra kort til oplevelse. Derfor udviklede vi en speciel visning, når der klikkes på en “pin” på kortet. Denne visning trækker på de informationer, der er defineret for hver oplevelse og viser dem i et design, der er i tråd med det, som anvendes i oversigten over alle oplevelser. Herfra er der direkte link til både oplevelens underside (ved klik på billede eller titel) og til udbyderen (ved klik på CTA).
Udover kortet med alle oplevelser, vises der også automatisk et kort på oplevelsens underside, hvilket også giver brugeren adgang til adressen.
Kort med alle oplevelser
Kort med aktiv oplevelse
Kort på den enkelte oplevelse